nedefra og op

Udgivelsesreception: Podcast om Robotternes Grundlovsdag

Kom til reception for Spekulation #1.1 og hør mere om Spekulation #2 torsdag d. 10. december.

joibots
Foto: Joi Ito

I sommers afholdt vi robotternes grundlovsdag i form af Spekulation #1 — Fremtidsscenarier om robotter og samfundsliv. Nu inviterer vi dig til udgivelsesreception for Spekulation #1.1 — Et podcast om robotternes grundlovsdag.

I podcastet kan du (gen)høre uddrag fra nogle af arrangementets oplæg og høre talerne tænke videre om de temaer, der kom i spil på dagen.

Til receptionen byder vi på lidt vådt til ganen og præsenterer, hvad vi har i tankerne til Spekulation #2, som vi allerede kan afsløre kommer til at finde sted d. 6. februar 2016.

Det foregår torsdag d. 10 december kl 17 i Projektrum NV, Glentevej 70A i Københavns Nordvestkvarter.

Facebook event.

Mvh. Stephanie, Christian, Lene, Henrik, Nina, Tue og Mads

Flattr this!

Hjerteligt velkommen!

Uanset hvordan man vælger at udtrykke sin velkomst, er det en måde at vise sin menneskelighed.

refugees
Foto: photog_at

I filmen Captain America: The First Avenger fortæller Dr. Erskine, videnskabsmanden bag det serum, der senere giver Steve Rodgers superkræfter, at »mange mennesker har glemt, at det første land nazisterne invaderede, var deres eget.«

Når en ikke ubetydelig del af befolkningen i Danmark tilsyneladende støtter regeringens løsning på flygtningestrømmen fra Syrien — at indrykke annoncer i mellemøstlige aviser om stramninger i dansk asylpolitik (som om det var nyheder…) — tyder det på at en lignende invasion har fundet sted. Ikke en invasion af migranter, der stormer hen over de danske grænser, og som ville være stoppet, hvis bare der var bomme nok i vejen for dem, men en invasion af et tankesæt, der driver kiler mellem mennesker og stopper empati fra at krydse landegrænser.

Tankesættet har ikke blot invaderet sindene hos de mennesker, der har valgt at bruge deres politiske magt til at sætte kryds ved Dansk Folkeparti i stemmeboksen, men også hos alle de politikere fra hvem vælgerne gennem to årtier er flygtet på grund af manglen på vision, udsyn og troværdighed.

Billedet af et druknet barn på en strandbred står ikke kun i skarp kontrast til Inger Støjbergs annoncekampagne, men det understreger også hvor afstumpet et menneskesyn kampagnen i udgangspunktet er udtryk for. Det viser hvor virulent og kronisk det invaderende tankesæt har sat sig i det danske politiske sind.

Når mennesker er villige til at udsætte sig selv og ikke mindst deres børn for en livstruende rejse over Middelhavet for at flygte fra umenneskelige vilkår i deres oprindelsesland, trodser det fatteevnen, at nogen ved deres fulde fem fra politisk hold tror på, at en avisannonce, uanset hvor umenneskelig en politik den er udtryk for, skulle afskrække dem fra at gøre det.

Og når det viser sig, at det kun er en lillebitte del af den lillebitte gruppe flygtninge, der rent faktisk krydser den danske grænse, der ønsker at søge asyl, og at hovedparten blot ser Danmark som et transitland på deres rejse mod Sverige, viser det, at invasionen af tankesættet er gået langt foran Støjbergs annonce. Verden ved allerede godt at danskere hader fremmede og ikke ønsker at invitere dem indenfor, uanset hvilke frygtelige historier, de kan fortælle om de lande, de er flygtet fra.

Men heldigvis passer det ikke at danskere hader fremmede. Det er kun et udsnit af den danske befolkning, for hvem empati allerhøjst strækker sig til landets grænser, hvis gunst de vælgerblødende politiske partier kæmper om, i konkurrencen om, hvem der kan komme med de mest følelsesmæssigt indskrænkede og geografisk navlepillende udsagn om mennesker med andre slags navne, der taler andre sprog og måske har en religion man ikke forstår.

Størstedelen af den danske befolkning stemmer ikke med den mest bange del af deres sind. De fleste er ikke blevet invaderet af tankesættet, der gør det vigtigere at stå sig selv nærmest og gør andre menneskers lidelser til andre menneskers problemer.

Der er danskere der byder flygtninge velkommen, ikke bare modvilligt og af hensyn til internationale forpligtelser, men som hjerteligt og inderligt siger, »Vi er mennesker, og I er mennesker, og derfor er I velkomne i vores land.«

Uanset hvordan man vælger at udtrykke sin velkomst, er det en måde at vise sin menneskelighed til mennesker, der på trods af opslidende rejser fra frygtindgydende omstændigheder, har holdt fast i deres.

Hvad enten man organiserer tøjindsamlinger, bringer vand og mad til de nyankomne, deltager i en demonstration eller blot retweeter et #RefugeesWelcome, er det et udtryk for en medmenneskelighed, der, når den bliver kanaliseret gennem andre mennesker, bliver forstærket og gør en forvandling til overmenneske mulig. Ikke ulig det serum, der forvandlede Steve Rodgers fra en hulbrystet svækling til den supersoldat, der redder menneskeheden som Captain America.

Historiens pil har en retning. Den går fra en umenneskelig fortid mod en overnmenneskelig fremtid. Og som science fiction-forfatteren William Gibson har sagt: »Fremtiden er her allerede — den er bare ikke særligt ligeligt fordelt.« Regeringen har med Inger Støjberg som bannerfører vist med al tydelighed hvilken side af historien, den har valgt at stille sig på.

Flattr this!

Overvågning på Folkemødet

Jeg sad i panel til Folkeuniversitetets debat om overvågning på Folkemødet. Her er noterne fra min forberedelse til debatten.

Allinge

Der er to grundlæggende politiske fortællinger om internettet.

Den ene handler om hvordan internettet underminerer gamle undertrykkende regimer (fx pladebranchen eller diktaturerne i Mellemøsten) og frigør individer, der kan kommunikere anonymt og organisere sig uden mellemmænd. Det er det oprindelige utopiske internet.

Den anden handler om hvordan internettet er blevet en del af et massivt kontrolsystem, der opsamler data om alle, ved hvor vi er og hvad vi laver hele tiden. Det den reklamefinansierede overvågningsplatform, vi kender fra vores hverdag.

Der er altså tale om en form for paradoks. Er internettet grundlæggende frigørende eller undertrykkende? Svaret er naturligvis at det er begge dele samtidig. Begge fortællinger gør sig gældende, både på nettet som sådan, men også små dele af det.

Facebook er fx ikke kun en overvågningsmaskine. Almindelige mennesker kan bruge Facebook til at organisere sig i en skala, der tidligere krævede ressourcer, fx til at danne foreninger, lave telefonkæder, løbesedler etc.

Det har gjort massive politiske protester mulige — herhjemme fx i forbindelse med ACTA eller COP15, hvor henholdsvis ti- og hundredetusinde gik på gaden. Det var aldrig sket uden Facebook.

Samtidig gør Facebook og alle de andre tjenester os til det mest overvågede folkefærd i verdenshistorien. Stasi ville være blevet våde i bukserne over den dataindsamling der foregår i dag. NSA er våde i bukserne over det.

Faktisk så er der ingen forskel på grundholdningen til persondata hos NSA og så hos de store tech-giganter. “Collect it all” er NSAs motto. Man kan ikke skelne det nævneværdigt fra fx Google og Facebook i praksis.

Jeg ville ønske, jeg kunne sige, at vi stod ved en skillevej, hvor vi skulle vælge mellem den ene eller den anden fortælling om nettet, men jeg er bange for at vi ganske enkelt har fået det internet vi fortjener.

Der er ikke noget der ændrer sig, hvis ikke vi selv tager affære. Og det starter med civilsamfundet. Jeg har ingen tiltro til at fx en regering der giver en halv milliard til Forsvarets Efterretningstjeneste efter terrorangrebet, har nogen hensigt om at varetage borgernes rettigheder.

Jeg har heller ikke tiltro til at virksomheder pludselig af deres gode hjerte begynder at tage deres brugeres rettigheder alvorligt. Vi kan ikke lade det være op til staten eller markedet at varetage vores rettigheder.

Det er civilsamfundet forstået bredt, det vil sige inklusiv medier og fagforeninger og så videre, der må være frontløber og vise vejen. Så skal stat og marked nok følge med, når de bliver tvunget til det på grund af henholdsvis demokratisk pres og forbrugerefterspørgsel.

Det er en process vi i Bitbureauet blandt andet gøder ved at afholde cryptoparties, hvor man kan lære at tage kontrol over sin egen data. Det handler ikke om at få alle til at kryptere alt, men blot give folk en følelse af, at det overhovedet er muligt at kontrollere sin egne data.

Det at kryptere sin kommunikation handler om at kunne tale i fred. For hvis man ikke kan tale i fred, kan man ikke tale frit. De to ting, privatliv og ytringsfrihed, hænger uløseligt sammen.

Flattr this!

Spekulation #1: Fremtidsscenarier om robotter og samfundsliv

Kom til et alternativt grundlovsarrangement i Nordvest, hvor robotterne er i centrum.

future
Foto: CC-BY Yuya Sekiguchi

Er der beslutninger vi ikke vil lade maskiner tage?

Er der dele af vores kroppe vi aldrig vil lade udskifte?

Kan vi overhovedet skelne mellem menneske og maskine?

Robotterne har bevæget sig fra science fiction-litteraturens forestillingsverden og ind i vores fysiske og sociale virkelighed.

De bliver i stigende grad en del af samfundslivet og mange funktioner fra produktion til forbrug bliver automatiseret.

Maskiner bygger de produkter vi forbruger og algoritmer administrerer vores interaktion på sociale netværk.

Proteser er efterhånden stærkere og mere brugbare end de kropsdele de erstatter og frister os til at blive cyborgs.

Science fiction-forfatteren Isaac Asimov formulerede tre love for robotter, en slags robotternes Grundlov:

1. En robot må ikke gøre et menneske fortræd, eller, ved ikke at gøre noget, lade et menneske komme til skade.
2. En robot skal adlyde ordrer givet af mennesker, så længe disse ikke er i konflikt med første lov.
3. En robot skal beskytte sin egen eksistens, så længe dette ikke er i konflikt med første eller anden lov.

Spørgsmålet er om robotterne fejrer Grundlovsdag?

Tid: Fredag d. 5 juni kl 12-17
Sted: Rocket Labs, Hejrevej 30, 3.sal, 2400 København NV
Tilmelding på Facebook

Program:

12.00: Ankomst/Velkomst
12.30: Stig W. Jørgensen: Mekaniske medborgere? Om robotterne i science fiction.
13.00: Troels Oliver Vilms Pedersen: Hvor er den teknologiske udvikling inden for robotter på vej hen?
13.15: Q&A/Pause
13.45: Tue Bo: Kan en slave være din ven? Konsekvenserne af et herre-slave-forhold mellem mennesket og androiden.
14.00: Nina Mae Skotte Parker: Hvem skaber hvem? Cyborgs og deres rolle i ny dansk litteratur.
14.15: Q&A/Pause
14.45: Lene Kristine Konrad: Kan robotterne læse dine tanker? Mister vi noget af os selv når vi bliver overvåget?
15.00: Henrik Chulu: Singulariteten har allerede fundet sted. Prøver robotterne at slippe af med os?
15.15: Q&A/Pause
15.45: Patrick Blackburn: Artificially Evil? Is artificial intelligence the ultimate danger?
16.15: Q&A/Round up
16.30: Afsked/Hangout

Arrangementet er støttet af Bispebjerg Lokaludvalg og Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg

Flattr this!

5 yderligere måder Firefox kan redde dit (privat)liv

Der er kommet nok feedback på listen af privatlivstilføjelser til Firefox til at retfærdiggøre en opfølgning.

foxy
Foto: CC-BY Anthony Quintano

En ting jeg udelod fra gennemgangen af tilføjelser, var hvorfor jeg kun kiggede på Firefox og ikke eksempelvis Chrome, som er den mest udbredte browser. Det var primært af pladshensyn, men også fordi det er lettere at privatlivsindstille Firefox. Der er både flere knapper at skrue på i selve browseren og flere tilgængelige tilføjelser, og det gør at Firefox håndterer privatliv bedre end Chrome. Når det er sagt, findes en lang række af de nævnte tilføjelser også til Chrome.

Her er 5 yderligere tilføjelser, der kan hjælpe dig til at tage kontrol over dit privatliv:

1. Lightbeam

Hvor mange forskellige virksomheder tracker dig, når du besøger en given hjemmeside? Lightbeam visualiserer omfanget af tracking på de hjemmesider du besøger. Tilføjelsen er skabt af Mozilla, der også står bag selve Firefox-browseren.

Udover at visualisere trackingen, registrerer Lightbeam også alle de gange du er blevet tracket og viser det i et format, der er nemt at gå til. Det er således muligt at tracke trackerne og på den måde få overblik over overvågningen.

2. µBlock

Dette er et endnu et alternativ til AdBlock Edge/Plus, som udover at være under aktiv udvikling også er open source. Fokus er lagt på at mindske hvor mange ressourcer tilføjelsen bruger, så man bruger sin processorkraft på at vise hjemmesider og ikke på at blokere reklamer og tracking.

3. Privacy Badger

Electronic Frontier Foundations privatlivsgrævling lever af at spise cookies, der tracker dig på tværs af hjemmesider. EFF har skabt Privacy Badger som alternativ til Disconnect, Adblock Plus, Ghostery osv. med garanti mod tvivlsomme bagvedliggende forretningsmodeller.

4. DuckDuckGo

Kan man leve uden Google? Prøv at bruge den alternative søgemaskine DuckDuckGo i en uge, og se om du vender tilbage. Jeg gjorde ikke. Der er en række funktionaliteter bygget ind i DuckDuckGo, som gør at man ikke behøver savne noget. Især de såkaldte !bangs, udråbstegn foran andre tjenester, gør at man kan søge på hele www gennem DuckDuckGo. Prøv fx !g, !w, eller (hvis du omgår den danske internetcensur) !tpb.

5. CryptoCat

Hvis man vil chatte i fred i sin browser, kan man installere CryptoCat, som er en implementering af den kryptografiske protokol OTR (Off The Record). Med CryptoCat kan man kan chatte sikkert over en usikker netforbindelse. Det beskytter naturligvis ikke din kommunikation imod malware, der er installeret på din computer, eller imod dårlige hensigter hos den person du chatter med. Så brug varsomt.

*

PS. For de hardcore er der en række tilføjelser, som de mest hacker-agtige folk på twitter syntes jeg skulle have med på listen. Hvor den redaktionelle linje ovenfor var “let forbrugerstof” kommer her uden yderligere kontekst eller prioritering eller validering hvad måske kan kategoriseres under “1337 h4x0rz”:

PPS. Jeg skal nok holde hvad jeg lovede om et indlæg om hvad jeg synes det er værd at betale for på nettet.

Flattr this!