nedefra og op

Future Meeting Hub: Hackere indtager Aalborg Havn

I weekenden forsamledes hackere, kunstnere, iværksættere og andre kreative mennesker i Aalborg for at lege med teknologi og diskutere innovation.

På Aalborgs havnefront ligger Platform 4, et tidligere kornlager, hvor lokale kreative sjæle kan eksperimentere med kunst, teknologi og iværksætteri, og finde plads til at realisere deres projekter.

I weekenden lagde Platform 4 hus til konferencen Future Meeting Hub, hvor gæsterne kunne deltage i en lang række workshops og høre oplæg om kunst og teknologi.

Med sine 3000 m2 åbne rum er Platform 4 sandsynligvis verdens største såkaldte hackerspace, dvs. et fysisk sted, hvor folk med fælles interesser, ofte inden for elektronik og programmering, har mulighed for at socialisere, lære af hinanden og bygge ting sammen.

I stueetagen havde 7 gæstende hackerspaces hver deres område, delt op af afspærringsbånd, hvor deres projekter hen over weekenden udviklede sig og tog form.

Hacker er ikke et skældsord

De fleste forbinder ordet hacker med lyssky computernørder, som bryder ind i computersystemer og ødelægger eller stjæler data. Mange af konferencens deltagere var imidlertid ikke blege for at bruge betegnelsen hacker til at beskrive sig selv.

At hacke, sådan som ordet indgår i begrebet hackerspace, og sådan som flere af konferencens deltagere tog det i munden, er kunsten at bruge teknologi på en måde som den ikke nødvendigvis er beregnet til.

»Hacking er en tilgang til at være kreativ,« siger en af konferencens arrangører, Christian Villum, som til daglig er projektleder på Platform 4. »Det er et spørgsmål om at være nysgerrig overfor, hvordan teknologi hænger sammen, men også at finde ud af, hvordan man kan forbedre den.«

Og teknologi skal forstås i bred forstand. Det handler ikke kun om computere. »Det kan også lige så godt være et stykke mekanik,« siger kunstneren Christian Liljedahl, som brugte weekenden på at bygge vandkanoner drevet af trykluft. »Det er meget meget bredt. I virkeligheden hacker du også en kage, når du putter noget andet oven på, end det der står i opskriften.«

Ved en tidligere lejlighed havde det københavnske hackerspace Illutron, hvor Liljedahl til dagligt slår sine folder, besøgt Platform 4 og bygget flammekastere. På havnekajen foran Platform 4’s frivilligt drevne cafe, stod derfor en olietønde med to trykknapper oven på. Når man trykkede på den ene, stod en søjle af ild op fra en flammekaster monteret på en tømmerflåde i vandet, og den anden udløste en fem meter høj vandstråle, som kun lige præcis havde den som trykkede på knappen uden for rækkevidde.

Internettets infrastruktur gøres synlig

SinkDeep fra hacker- og kunstnerkollektivet F.A.T Lab demonstrerede gennem eksemplets magt, hvordan almindelige mennesker kan tage den teknologiske udvikling i egen hånd ved hjælp af relativt simple værktøjer.

Hun forsøgte i F.A.T. Labs workshop at koble en megafon på internettet ved hjælp af en wifi-antenne. Projektet, ved navn Tweet Crier, går ud på at afspille beskeder, skrevet på webtjenesten Twitter, ud gennem megafonen ved hjælp af et elektronisk kredsløb der gengiver skrevet tekst med robotstemme.

»Internettet er svært at lægge mærke til. Vi tager det for givet. Projektet handler om at gøre internettet synligt.«

Tweet Crier skal illustrere, at internettet består af en fysisk infrastruktur, som vi først bliver opmærksomme på, når den bryder sammen. »Du lægger mærke til den, når der er en konflikt, når der er censur, eller i Østeuropa, hvor en kvinde for nogle måneder siden afskar jeg ved ikke hvor mange lande fra internettet ved at grave et kabel over i sin baghave.«

Under programmeringen af Tweet Crier brændte SinkDeep ved et uheld sit wi-fi relæ sammen, hvilket efter hendes mening imidlertid blot understregede værkets pointe. Megafonen skulle derefter kobles til internettet via et netværkskabel, en teknologi som de fleste finder lidt besværlig, når man er vant til wi-fi, men som til gengæld var med til at vise hvordan internettet er en fysisk infrastruktur.

Lego og andet legetøj

På Platform 4’s første sal fortalte IT-advokat Martin von Haller Grønbæk om, hvordan open source-licenser skaber grundlag for forretningsmodeller i software-branchen. Et eksempel, som han bragte på banen, var den danske legetøjsfabrikant Lego, der i 2006 valgte at frigive kildekoden til sit produkt Mindstorm NXT, en programmerbar robot, der verden over har en trofast fanskare af såkaldt afols (adult fans of lego).

Lego Mindstorms entusiaster var ikke repræsenteret som et af konferencens hackerspaces, men legetøj var der nok af. En bruger fra et andet københavnsk hackerspace Labitat viste bl.a. sit legetøj frem: en hexacopter, der er en fjernstyret og programmerbar helikopter med seks rotorer. På en skærm i Labitats afdeling kunne man følge dens seneste flyvetur over Platform 4 og Aalborg havn, optaget med et kamera monteret på dens underside.

Helikopterturen var imidlertid kun et overspring fra det egentlige projekt, Labitat ville realisere under konferencen, nemlig at bygge en klon af det selvbalancerende tohjulede køretøj Segway.

»Fordi man kan,« svarer Esmil fra Labitat på spørgsmålet om, hvorfor de valgte at bygge en kopi af en Segway. Han uddyber, at »udfordringen ved at programmere en Segway er, at den skal fungere ude i virkeligheden og ikke bare inde i en computer.«

Esmil legede med programmet på en ca. 30 cm høj model, før det skulle overføres til den store model, der allerede var bygget af aluminium og som havde fået monteret fungerende elektriske motorer. Den kunne imidlertid ikke køre, før hans program var i stand til at holde det ustabile køretøj oprejst. Ved konferencens afslutning havde den ca 30 cm høje model kunnet bekæmpe sin iboende overbalance i omkring 20 sekunder ad gangen.

Selvom den færdige Segway-klon i fuld størrelse ikke stod klar til testkørsel, da den blev vist frem til show-off på konferencens sidste dag, vakte den stadig klapsalver. Måske fordi at man kunne bygge den, og at nogle forsøgte.

Flattr this!