nedefra og op

Krigsteknologi: Dræberrobotter udfordrer krigens love

Kommende generationer af førerløse fartøjer identificerer selv deres mål og angriber, uden at et menneske behøver at trykke på knappen.


Foto: tomsaint

Sidste efterår afholdt det amerikanske forsvar en øvelse ved Fort Brenning i staten Georgia, hvor tre førerløse fartøjer, to i luften og et på landjorden, var i stand til at identificere et prædefineret mål uden menneskelig indblanding i deres beslutningsprocesser.

Dette er ifølge Washington Post første skridt til en ny form for krigsførelse, hvor de såkaldte droner »jager, identificerer og dræber fjenden baseret på beregninger lavet af software og ikke beslutninger foretaget af mennesker.«

Den flerfarvede presenning, som dronerne identificerede uden for Fort Brenning, var ifølge Charles E. Pippin, som har designet dronernes mønstergenkendelsessoftware, en erstatning for hvad der i fremtiden vil være menneskelige ansigter.

Øvelsen lægger grundstenen til udviklingen af droner, der selv kan genkende ansigter og, når en fjende er identificeret, angribe og tilintetgøre vedkommende.

Førerløse fartøjer er ikke nye for militærstyrker verden over. De bliver flittigt brugt af bl.a. koalitionsstyrkerne i Afghanistan, fx til rekognoscering og overvågning, men også bevæbnet med missiler til at angribe fjendtlige styrker.

Hvor beslutningen om at angribe med førerløse fartøjer hidtil har ligget hos en menneskelig operatør, der ofte befinder sig på den anden side kloden på en amerikansk militærbase, vil fartøjerne i fremtiden selv vurdere, om et potentielt mål er fjendtligt og angribe det, uden at et menneske giver ordren.

Krigens love foreskriver imidlertid, at krigsførende parter skal skelne mellem civile og fjender og vurdere om en fjende forsøger at overgive sig. Spørgsmålet er, hvem der står til ansvar, den dag en selvstyrende robot ved en fejl bryder Genevekonventionen og dræber civile eller likviderer fjender som overgiver sig.

Flattr this!