Året der gik, året der kommer

Mit nytårsfortsæt: at skrive og publicere så meget jeg kan, men det bliver ikke her…

I 2015 skrev jeg en masse tekst uden henblik på at offentliggøre hvad jeg skrev, fordi det handlede om at overskue og behandle nogle omstændigheder i mit eget private liv.

I 2016 er mit nytårsfortsæt imidlertid at skrive og publicere så meget jeg kan, ikke om mit privatliv, men mine tanker om de forandringer, verden gennemgår i disse år. Men det bliver ikke her.

Dette bliver det sidste indlæg på Fri kultur. Jeg har besluttet at holde op med at skrive mere til offentligheden på dansk, med mindre nogen betaler mig for det. Det er dels i erkendelsen af, at min udgivelseskadence her på bloggen tog et drastisk dyk sammenfaldende med, at jeg begyndte at skrive freelancejournalistik. Men mere grundlæggende handler det om, hvilken effekt det har at skrive på dansk.

Fri kultur har aldrig været en trafikmagnet, men fordi jeg har publiceret alt på Creative Commons’ Navngivelse-licens, er mit indhold blevet syndikeret og læst på langt mere trafikerede medier, som DenFri, Modkraft og andre. Men der er stadig kun så mange, der kan læse dansk, og langt de fleste beslutninger, der vedrører mit liv så vel som mine læseres, bliver ikke taget af folk, der forstår dansk.

Danmark er et overskueligt og hyggeligt land, men det er ikke indflydelsesrigt globalt set på de områder, som interesserer mig, i hvert fald ikke fra offentlighedens side. Så fremover kommer ubetalt holdningsskriveri til at foregå på engelsk.

En undtagelse gør jeg dog. Jeg er i øjeblikket i gang med at skrive på en bog på dansk. Den handler primært om, hvad vi har lavet i Bitbureauet de sidste 5 år, hvorfor jeg har engageret i kampen for det frie og åbne internet og om hvilke frontlinjer, jeg mener den kamp kommer til at foregå på fremover. Verden har forandret sig drastisk, siden vi startede, og på måder, vi ikke havde forestillet os, da vi søsatte den internetpolitiske tænketank i 2011.

Året der gik

2015 har været et år fyldt med brud og opbrud i mit liv. Jeg gik fra min kæreste gennem flere år i sommers, og i efteråret besluttede vi at afvikle kollektivet på Nørrebro, hvor jeg har boet indtil nu. Til slut har vi valgt at splitte research- og konsulentbureauet Solobeta op.

Det er tre væsentlige søjler i mit liv — kærlighed, bolig, arbejde — der nu er blevet afmonteret. Heldigvis er mit helbred endnu i god behold, og jeg har de bedste venner i verden. Det er naturligvis forbundet med en del stress og angst, når jorden flytter sig under ens fødder, men jeg ser det også som en mulighed for at tage nogle mere grundlæggende beslutninger om, hvilken retning mit liv er på vej hen i. Det har åbnet et vindue af frihed.

Først og fremmest har jeg besluttet at flytte til udlandet. Verden er meget større end man skulle tro, hvis man kun følger med i danske medier og sin sociale boble på Facebook og Twitter. Det er også baggrunden for, at jeg har valgt at holde op med at skrive på dansk.

Derfor dette sidste indlæg på bloggen. Den startede som et forsøg på at formidle mit speciale i et ikke-akademisk sprog, men det projekt ramte hurtigt en mur, der bestod i, at jeg ikke gad skrive hele mit speciale forfra en gang til. I stedet begyndte jeg at realisere konklusionerne i praksis.

Jeg involverede mig først i Creative Commons Danmark og var siden med til at stifte Bitbureauet. Overordnet set har det været en succes. Den dagsorden jeg umiddelbart skrev om til en målgruppe bestående af blot eksaminator og censor, har i dag en bred fundering. Ophavsret og it-politik er ikke længere et område forbeholdt nørder og embedsmænd.

Året der kommer

Det er en god ide for organisationer, der gennemgår forandringsprocesser, at skrive og publicere om dem undervejs, ikke kun for at modtage feedback, men også for at holde sig selv ærlige om beslutningsgrundlaget og målsætningerne. Min intuition siger mig, at det samme gælder individer.

Jeg kommer til at skrive videre på engelsk på Asymmetries og måske medium, så jeg ser det ikke så meget som en afslutning, at Fri kultur hermed er et færdigt projekt, men som en ny begyndelse.

Hvis du vil have mine fremtidige skriverier direkte i din indbakke, kan du abonnere på dem som nyhedsbrev ved at give mig (og tinyletter) din mail:

Tak for denne gang!

<3 Henrik

Udgivelsesreception: Podcast om Robotternes Grundlovsdag

Kom til reception for Spekulation #1.1 og hør mere om Spekulation #2 torsdag d. 10. december.

joibots
Foto: Joi Ito

I sommers afholdt vi robotternes grundlovsdag i form af Spekulation #1 — Fremtidsscenarier om robotter og samfundsliv. Nu inviterer vi dig til udgivelsesreception for Spekulation #1.1 — Et podcast om robotternes grundlovsdag.

I podcastet kan du (gen)høre uddrag fra nogle af arrangementets oplæg og høre talerne tænke videre om de temaer, der kom i spil på dagen.

Til receptionen byder vi på lidt vådt til ganen og præsenterer, hvad vi har i tankerne til Spekulation #2, som vi allerede kan afsløre kommer til at finde sted d. 6. februar 2016.

Det foregår torsdag d. 10 december kl 17 i Projektrum NV, Glentevej 70A i Københavns Nordvestkvarter.

Facebook event.

Mvh. Stephanie, Christian, Lene, Henrik, Nina, Tue og Mads

Hjerteligt velkommen!

Uanset hvordan man vælger at udtrykke sin velkomst, er det en måde at vise sin menneskelighed.

refugees
Foto: photog_at

I filmen Captain America: The First Avenger fortæller Dr. Erskine, videnskabsmanden bag det serum, der senere giver Steve Rodgers superkræfter, at »mange mennesker har glemt, at det første land nazisterne invaderede, var deres eget.«

Når en ikke ubetydelig del af befolkningen i Danmark tilsyneladende støtter regeringens løsning på flygtningestrømmen fra Syrien — at indrykke annoncer i mellemøstlige aviser om stramninger i dansk asylpolitik (som om det var nyheder…) — tyder det på at en lignende invasion har fundet sted. Ikke en invasion af migranter, der stormer hen over de danske grænser, og som ville være stoppet, hvis bare der var bomme nok i vejen for dem, men en invasion af et tankesæt, der driver kiler mellem mennesker og stopper empati fra at krydse landegrænser.

Tankesættet har ikke blot invaderet sindene hos de mennesker, der har valgt at bruge deres politiske magt til at sætte kryds ved Dansk Folkeparti i stemmeboksen, men også hos alle de politikere fra hvem vælgerne gennem to årtier er flygtet på grund af manglen på vision, udsyn og troværdighed.

Billedet af et druknet barn på en strandbred står ikke kun i skarp kontrast til Inger Støjbergs annoncekampagne, men det understreger også hvor afstumpet et menneskesyn kampagnen i udgangspunktet er udtryk for. Det viser hvor virulent og kronisk det invaderende tankesæt har sat sig i det danske politiske sind.

Når mennesker er villige til at udsætte sig selv og ikke mindst deres børn for en livstruende rejse over Middelhavet for at flygte fra umenneskelige vilkår i deres oprindelsesland, trodser det fatteevnen, at nogen ved deres fulde fem fra politisk hold tror på, at en avisannonce, uanset hvor umenneskelig en politik den er udtryk for, skulle afskrække dem fra at gøre det.

Og når det viser sig, at det kun er en lillebitte del af den lillebitte gruppe flygtninge, der rent faktisk krydser den danske grænse, der ønsker at søge asyl, og at hovedparten blot ser Danmark som et transitland på deres rejse mod Sverige, viser det, at invasionen af tankesættet er gået langt foran Støjbergs annonce. Verden ved allerede godt at danskere hader fremmede og ikke ønsker at invitere dem indenfor, uanset hvilke frygtelige historier, de kan fortælle om de lande, de er flygtet fra.

Men heldigvis passer det ikke at danskere hader fremmede. Det er kun et udsnit af den danske befolkning, for hvem empati allerhøjst strækker sig til landets grænser, hvis gunst de vælgerblødende politiske partier kæmper om, i konkurrencen om, hvem der kan komme med de mest følelsesmæssigt indskrænkede og geografisk navlepillende udsagn om mennesker med andre slags navne, der taler andre sprog og måske har en religion man ikke forstår.

Størstedelen af den danske befolkning stemmer ikke med den mest bange del af deres sind. De fleste er ikke blevet invaderet af tankesættet, der gør det vigtigere at stå sig selv nærmest og gør andre menneskers lidelser til andre menneskers problemer.

Der er danskere der byder flygtninge velkommen, ikke bare modvilligt og af hensyn til internationale forpligtelser, men som hjerteligt og inderligt siger, »Vi er mennesker, og I er mennesker, og derfor er I velkomne i vores land.«

Uanset hvordan man vælger at udtrykke sin velkomst, er det en måde at vise sin menneskelighed til mennesker, der på trods af opslidende rejser fra frygtindgydende omstændigheder, har holdt fast i deres.

Hvad enten man organiserer tøjindsamlinger, bringer vand og mad til de nyankomne, deltager i en demonstration eller blot retweeter et #RefugeesWelcome, er det et udtryk for en medmenneskelighed, der, når den bliver kanaliseret gennem andre mennesker, bliver forstærket og gør en forvandling til overmenneske mulig. Ikke ulig det serum, der forvandlede Steve Rodgers fra en hulbrystet svækling til den supersoldat, der redder menneskeheden som Captain America.

Historiens pil har en retning. Den går fra en umenneskelig fortid mod en overnmenneskelig fremtid. Og som science fiction-forfatteren William Gibson har sagt: »Fremtiden er her allerede — den er bare ikke særligt ligeligt fordelt.« Regeringen har med Inger Støjberg som bannerfører vist med al tydelighed hvilken side af historien, den har valgt at stille sig på.

Overvågning på Folkemødet

Jeg sad i panel til Folkeuniversitetets debat om overvågning på Folkemødet. Her er noterne fra min forberedelse til debatten.

Allinge

Der er to grundlæggende politiske fortællinger om internettet.

Den ene handler om hvordan internettet underminerer gamle undertrykkende regimer (fx pladebranchen eller diktaturerne i Mellemøsten) og frigør individer, der kan kommunikere anonymt og organisere sig uden mellemmænd. Det er det oprindelige utopiske internet.

Den anden handler om hvordan internettet er blevet en del af et massivt kontrolsystem, der opsamler data om alle, ved hvor vi er og hvad vi laver hele tiden. Det den reklamefinansierede overvågningsplatform, vi kender fra vores hverdag.

Der er altså tale om en form for paradoks. Er internettet grundlæggende frigørende eller undertrykkende? Svaret er naturligvis at det er begge dele samtidig. Begge fortællinger gør sig gældende, både på nettet som sådan, men også små dele af det.

Facebook er fx ikke kun en overvågningsmaskine. Almindelige mennesker kan bruge Facebook til at organisere sig i en skala, der tidligere krævede ressourcer, fx til at danne foreninger, lave telefonkæder, løbesedler etc.

Det har gjort massive politiske protester mulige — herhjemme fx i forbindelse med ACTA eller COP15, hvor henholdsvis ti- og hundredetusinde gik på gaden. Det var aldrig sket uden Facebook.

Samtidig gør Facebook og alle de andre tjenester os til det mest overvågede folkefærd i verdenshistorien. Stasi ville være blevet våde i bukserne over den dataindsamling der foregår i dag. NSA er våde i bukserne over det.

Faktisk så er der ingen forskel på grundholdningen til persondata hos NSA og så hos de store tech-giganter. “Collect it all” er NSAs motto. Man kan ikke skelne det nævneværdigt fra fx Google og Facebook i praksis.

Jeg ville ønske, jeg kunne sige, at vi stod ved en skillevej, hvor vi skulle vælge mellem den ene eller den anden fortælling om nettet, men jeg er bange for at vi ganske enkelt har fået det internet vi fortjener.

Der er ikke noget der ændrer sig, hvis ikke vi selv tager affære. Og det starter med civilsamfundet. Jeg har ingen tiltro til at fx en regering der giver en halv milliard til Forsvarets Efterretningstjeneste efter terrorangrebet, har nogen hensigt om at varetage borgernes rettigheder.

Jeg har heller ikke tiltro til at virksomheder pludselig af deres gode hjerte begynder at tage deres brugeres rettigheder alvorligt. Vi kan ikke lade det være op til staten eller markedet at varetage vores rettigheder.

Det er civilsamfundet forstået bredt, det vil sige inklusiv medier og fagforeninger og så videre, der må være frontløber og vise vejen. Så skal stat og marked nok følge med, når de bliver tvunget til det på grund af henholdsvis demokratisk pres og forbrugerefterspørgsel.

Det er en process vi i Bitbureauet blandt andet gøder ved at afholde cryptoparties, hvor man kan lære at tage kontrol over sin egen data. Det handler ikke om at få alle til at kryptere alt, men blot give folk en følelse af, at det overhovedet er muligt at kontrollere sin egne data.

Det at kryptere sin kommunikation handler om at kunne tale i fred. For hvis man ikke kan tale i fred, kan man ikke tale frit. De to ting, privatliv og ytringsfrihed, hænger uløseligt sammen.

Spekulation #1: Fremtidsscenarier om robotter og samfundsliv

Kom til et alternativt grundlovsarrangement i Nordvest, hvor robotterne er i centrum.

future
Foto: CC-BY Yuya Sekiguchi

Er der beslutninger vi ikke vil lade maskiner tage?

Er der dele af vores kroppe vi aldrig vil lade udskifte?

Kan vi overhovedet skelne mellem menneske og maskine?

Robotterne har bevæget sig fra science fiction-litteraturens forestillingsverden og ind i vores fysiske og sociale virkelighed.

De bliver i stigende grad en del af samfundslivet og mange funktioner fra produktion til forbrug bliver automatiseret.

Maskiner bygger de produkter vi forbruger og algoritmer administrerer vores interaktion på sociale netværk.

Proteser er efterhånden stærkere og mere brugbare end de kropsdele de erstatter og frister os til at blive cyborgs.

Science fiction-forfatteren Isaac Asimov formulerede tre love for robotter, en slags robotternes Grundlov:

1. En robot må ikke gøre et menneske fortræd, eller, ved ikke at gøre noget, lade et menneske komme til skade.
2. En robot skal adlyde ordrer givet af mennesker, så længe disse ikke er i konflikt med første lov.
3. En robot skal beskytte sin egen eksistens, så længe dette ikke er i konflikt med første eller anden lov.

Spørgsmålet er om robotterne fejrer Grundlovsdag?

Tid: Fredag d. 5 juni kl 12-17
Sted: Rocket Labs, Hejrevej 30, 3.sal, 2400 København NV
Tilmelding på Facebook

Program:

12.00: Ankomst/Velkomst
12.30: Stig W. Jørgensen: Mekaniske medborgere? Om robotterne i science fiction.
13.00: Troels Oliver Vilms Pedersen: Hvor er den teknologiske udvikling inden for robotter på vej hen?
13.15: Q&A/Pause
13.45: Tue Bo: Kan en slave være din ven? Konsekvenserne af et herre-slave-forhold mellem mennesket og androiden.
14.00: Nina Mae Skotte Parker: Hvem skaber hvem? Cyborgs og deres rolle i ny dansk litteratur.
14.15: Q&A/Pause
14.45: Lene Kristine Konrad: Kan robotterne læse dine tanker? Mister vi noget af os selv når vi bliver overvåget?
15.00: Henrik Chulu: Singulariteten har allerede fundet sted. Prøver robotterne at slippe af med os?
15.15: Q&A/Pause
15.45: Patrick Blackburn: Artificially Evil? Is artificial intelligence the ultimate danger?
16.15: Q&A/Round up
16.30: Afsked/Hangout

Arrangementet er støttet af Bispebjerg Lokaludvalg og Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg