Blogpolitik: Koda erklærer danske musikbloggere krig

Der gror spinat i det musikalske vækstlag. Koda jokker i den og kræver beskyttelsespenge for YouTube-klip på »usolidariske« danske blogs.


Foto: The U.S. Army

Danske musikbloggere er »usolidariske,« skriver direktør for Koda, Anders Lassen, i et debatindlæg i Politiken. Kritikerne af Kodas nye blogpolitik er »snæversynede og trænger til at vågne op.«

Blogpolitikken går kort fortalt ud på, at bloggere skal betale Koda for at gøre musik tilgængelig, uanset at de har indgået aftaler med musikkens rettighedshavere og derudover ikke har nogen omsætning i forbindelse med deres skriverier.

Argumentationen i resten af indlægget er usammenhængende, grænsende til det pinlige. Lassen sammenligner bloggere, der bruger deres fritid til at skabe opmærksomhed om ny musik uden nogen økonomisk gevinst, med både Danmarks Radio, Roskilde Festival og »den lokale cafe.«

Problemet med blogpolitikken er, at den forsøger at trække penge ud af et kredsløb, hvor der i udgangspunktet ikke løber nogen penge rundt. Ikke-kommercielle foretagerne, hvor langt størstedelen af musikblogs hører under, er netop kendetegnet ved ikke at have nogen omsætning.

Blogpolitikken er, som Søren Storm Hansen skriver, udtryk for, at Koda vælger at fokusere enøjet på sine principper og se bort fra virkeligheden. I stedet for at koncentrere sig om at trække penge ud af de kredsløb, hvor der faktisk er penge i omløb, fx ved at få en aftale på plads med YouTube, går Koda efter musiklivets yngste spirer.

Der et stort potentiale i blogs generelt, men på nuværende tidspunkt er det et potentiale for en levende dansk internetkultur og ikke for økonomisk gevinst for Kodas medlemmer.

Dialog: Et tilbud du ikke kan modstå

At betale Koda for at lægge et YouTube-klip med musik på ens blog, svarer til at betale en gangster beskyttelsespenge. Selv om Koda inviterede de danske musikbloggere ind til dialog om blogpolitikken, er virkeligheden den, at bloggerne har fået et tilbud de ikke kan modstå. Ikke fordi det er godt tilbud, men fordi alternativet er at gå rettens vej, og i modsætning til Koda har musikbloggerne ikke deres egne ophavsretsadvokater ansat på fuld tid.

Blogpolitikken er i sin natur en trussel mod kommunikationsfriheden på internettet, i og med at det ikke er defineret, hvad en musikblog egentlig er. Er det blogs der kun handler om musik, eller skal blogs der kun en gang i mellem handler om musik, hvilket nok er hovedparten af danske blogs, også betale efter Kodas blogpolitik? Det tætteste man kommer på en definition af ordet ‘musikblog’ er, hvem Koda vælger at kræve penge ind fra.

Det står ligeledes ikke klart, hvorvidt mikroblogs som Twitter og Facebook tæller som blogs. I så fald skal rigtig mange danske Facebook-brugere pludselig betale Kodas bloggingafgift, når de poster musikvideoer fra YouTube. Og er profiler på bloggingsystemer som WordPress.com eller Tumblr.com dækket af Kodas blogpolitik eller er det kun hvis en blog har registreret et .dk domæne?

Adspurgt svarer Koda via Facebook, at de »er med på at det giver en hel række afgrænsningsspørgsmål :-) [sic] Det må vi bare forholde os til løbende. Det afgørende for os er, hvem der har ansvaret for det site, hvor musikken præsenteres og ikke hvilken server musikken trækkes fra.«

Hvis Kodas blogpolitik kun gælder musikblogs på egne domæner, er det latterligt overhovedet at bruge tid på at diskutere sagen, endsige for Koda at bruge kræfter på den, da det drejer sig om ganske få blogs og derfor et ubetydeligt økonomisk udbytte.

Hvis det derimod er brugeren som er ansvarlig for indholdet på fx. WordPress.com eller Tumblr.com, giver det Koda et afgrænsningsproblem, som organisationen ikke »bare« kan forholde sig til »løbende.« Der er ikke nogen principiel forskel på at have en blog på en tjeneste som WordPress.com og så at have en profil Facebook.

Musikbloggere forén jer! Eller…

Det er vigtigt at have organisationer der kæmper for kunstneres rettigheder. Det er imidlertid pinligt at se, at Koda ikke forstår at vælge sine kampe. Organisationen jokker først i det musikalske vækstlags spirende spinat ved at sende skyhøje regninger til danske musikblogs. For at redde sit image indbyder den så til dialog om sin blogpolitik for derefter at gøre i nælderne og kalde sine kritikere usolidariske.

Som en kommentar til kritikken af Kodas blogpolitik skriver Troels Abrahamsen, at lige som Koda og andre organisationer gennem hundrede år har organiseret sig i kamp for kunstnernes rettigheder, bør musikbloggerne danne deres egen organisation og kæmpe for deres rettigheder.

Problemet er imidlertid ikke organisatorisk, men snarere at organisationer som Koda forvalter et forældet juridisk system. Ophavsretten, med sin tildeling af monopoler på fremførelse og eksemplarfremstilling af værker er ikke opdateret til måden internettet fungerer på teknologisk, eller den måde det bliver brugt socialt til at udveksle kultur.

Blogpolitikken er udtryk for, at man forsøger at transplantere en forældet tankegang over på en innovativ teknologisk udvikling. Resultatet bliver, at den innovation, som musikblogs potentielt udgør, bliver kvalt ved fødslen. Hvis blogpolitikken ender med at blive håndhævet konsekvent, vil den, som Lukas Kaldan skriver, endvidere medføre, at danske musikelskere i højere grad vil benytte udenlandske musikblogs til at opdage ny musik, blogs som i meget lille grad gør det danske vækstlag tilgængeligt.

(Musik)bloggere forén jer! Seriøst.

Det er imidlertid ikke en dårlig ide for danske bloggere generelt at organisere sig omkring en fremadskuende internetpolitik. Organisationer som Koda og DMF står i dag, på trods af deres faglige rødder, skulder ved skulder med pladeselskabernes organisation IFPI i RettighedsAlliancen, og har derfor, som Claus Pedersen skriver, »fået en lektion i klassekamp for den kreative klasse.«

Hvor RettighedsAlliancen generelt står for en gennemført reaktionær internetpolitik, findes der heldigvis en lang række organisationer som står klar med bud på politikker der baserer sig på den innovation, som internettet tilbyder. Fx opdaterer Creative Commons ophavsretslovgivninger verden over med en licensstruktur der gør dem kompatible med internettets muligheder for at dele indhold.

Selvom Koda, i samarbejde med Creative Commons Danmark, har etableret en forsøgsordning der gør licenserne tilgængelige for sine medlemmer, følges denne mulighed med en klar advarsel om brugen. Det har, sammen med den besværlige proces, som det er for Kodas medlemmer faktisk at bruge licenserne, medført, at utroligt få medlemmer har valgt at benytte de facto standarden for lovlig deling og genbrug af kreativt indhold på internettet.

Koda burde spare kræfterne fra sin RettighedsAlliancen-inspirerede blogpolitik, og bruge dem på at udvikle nye modeller for musikbrug der udnytter internettes potentiale for deling af indhold, i stedet for at hæmme det.

Politiken »stopper debatten« om ophavsret og censur

Det var åbenbart ikke debat Politiken bød ind til, da avisen bragte et debatindlæg om ophavsret. Efter at have bragt to yderligere indlæg fra ophavsrettens lobbyister, vælger debatredaktionen at »stoppe debatten.«


Foto: katerha

Opdatering: Beklager de døde links til Politiken. Det viser sig at det var en fejl at pdf-versionen af avisen var tilgængelig for alle online.

Formanden for Dansk Journalistforbund, Mogens Blicher Bjerregård, skrev, under overskriften V viser ophavsrettens værdi, et indlæg i Politiken, hvor han sammenlignede ophavsretskrænkelse med tyveri af mælk i et supermarked.

Bjerregård mener, at sagen om Venstres krænkelse af fotograf Lars Svankjærs ophavsret viser, at ophavsretten fungerer som den skal. Enhver snak om revision af ophavsretten, fx for at gøre den kompatibel med den digitale virkelighed den regulerer, er efter hans overbevisning »noget sludder.«

Der er jævnligt indlæg her på Fri kultur, som retter et kritisk blik på ophavsretten og ikke mindst dens lobbyorganisation, RettighedsAlliancen, og banaliteten i Bjerregårds indlæg tryglede og bad om et modsvar. Ophavsretten er i krise og fortjener kritik, ikke kindkys og klapsalver.

Resultatet blev et debatindlæg til Politiken, Ophavsret eller ytringsfrihed? Det indeholdt følgende argumenter:

  • Ophavsretten er ikke en afart af den private ejendomsret, men et monopol som loven giver skaberen af et værk til fremstilling af eksemplarer af det.
  • Hvis ophavsretten skal håndhæves konsekvent, skal man blokere det meste af internettet og for almindelige danskeres omgang med digitale medier i deres dagligdag.
  • Denne udvikling er allerede sat i gang med Højesterets dom i sagen om blokering af The Pirate Bay. Danmark censurerer således ivrigt internettet, bl.a. for at beskytte ophavsretten.
  • Ophavsretten rummer muligheden for at lukke ned for politisk kommunikation online, under påskud af at det krænker ophavsretten.

Konklusionen på indlægget var, at hvis ikke der bliver taget hul på debatten om en revision af ophavsretten, vil den blive fremtidens væsentligste begrænsning af ytringsfriheden.

Så langt så godt. Intet nyt for en tilbagevendende læser af denne blog.

RettighedsAlliancens rygmarvsreaktioner

Som svar på modsvaret valgte Politiken derefter at trykke to debatindlæg fra RettighedsAlliancens medlemsorganisationer, hhv. Dansk Skuespillerforbund i samarbejde med Forlæggerforeningen og Dansk Musiker Forbund.

I førstnævnte indlæg, Ophavsret er ikke censur, angriber forbunds- og foreningsforpersoner, Katja Holm og Christine Bødtcher Hansen, et tænkt eksempel i indlægget herfra, hvor Lars Svankjær, S og SF, med Højesterets praksis fra Pirate Bay-sagen i hånden, går rettens vej for at lukke Venstres hjemmeside.

I sidstnævnte, Ophavsret og ytringfrihed er altså ikke modsætninger, påstår den tilsyneladende personligt fornærmede forperson for musikerforbundet, Anders Laursen, efter ubehjælpelige forsøg på at definere ytringsfrihed og censur, at ophavsretten løbende er opdateret for at passe til den sociale og teknologiske udvikling.

Ophavsretten bruges allerede til censur

Det er på den ene side overraskende, at Holm og Hansen, der, givet deres titler, burde have indsigt i skuespil og litteratur, ikke er bekendt med overdrivelse som dramatisk og litterært greb.

Når det så er sagt, forholder de sig ikke til sagens kerne, nemlig den kendsgerning, at ophavsretten allerede bliver brugt som et middel til censur. Jurist og ph.d, Clement Salung Petersen, bruger, med opbakning fra Advokatrådet, netop denne betegnelse om blokeringen af The Pirate Bay.

Opdatering: Dette har Clement dementeret i en personlig samtale. Han mener Comon.dk fejlciterede ham for følgende: »Denne adgang til at blokere for danskeres adgang til bestemte hjemmesider o. lign. på internettet er betænkelig, fordi der reelt er tale om censur af internettet uden, at en domstol på en betryggende måde har taget stilling til behovet for et sådant indgreb i ytringsfriheden.«

I mellemtiden truede Danmarks Radio den ikke-kommercielle politiske satireblog Lars og Helle diskuterer politik med en lang og kostbar retssag, hvis ikke siden fjernede skærmbilleder fra en tv-debat mellem Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt.

Det viser med al tydelighed, hvor snævert albuerummet er for politisk ytringsfrihed på internettet. Hvis man ikke har råd til at forsvare sig mod anklager om ophavsretskrænkelse, må man føje sig.

Det viser endvidere, hvor vilkårligt ophavsretten håndhæves. Danmarks Radio truer en enkelt blog til tavshed, men en simpel Google-billedsøgning på ordene “bamse” og “kylling” afslører 50.000+ tilsvarende krænkelser.

Ophavsretten stemmer ikke overens med den måde almindelige mennesker kommunikerer på ved hjælp af internettet, og det er der en forklaring på.

Ophavsretten er lavet for og af lobbyister

Hvis man skal tillægge Laursens påstand om ophavsrettens tilpasning til den sociale og teknologiske virkelighed nogen som helst sandhedsværdi, må man gå ud fra at han med “samfundsudviklingen” mener de ophavsretsafhængige branchers interesser, sådan som de varetages herhjemme af RettighedsAlliancen som lobbyorganisation.

Hvis ophavsretten skulle håndhæves ensartet, således at ikke kun satiriske blogs men også Google’s gengivelser af Bamse og Kylling blev fjernet fra nettet, skulle store dele af internettet og almindelige menneskers kommunikation overvåges, filtreres og blokeres. Det er RettighedsAlliancens indstilling, at sådanne totalitære skridt er nødvendige for at komme såkaldt piratkopiering til livs.

Langt størstedelen af ophavsretskrænkelser bliver imidlertid ikke begået af pirater, men af forbrugere. I februar viste en undersøgelse fra Rockwoolfondens Forskningsenhed, at 7 ud af 10 danskere ikke ser noget moralsk forkert i at bryde ophavsretsloven. Som den er struktureret i dag, varetager den således et lille mindretals interesser, til skade for flertallets mulighed for at kommunikere frit.

Når vi taler om revision af ophavsretten, bør det være på befolkningens og den demokratiske offentligheds præmisser og ikke RettighedsAlliancens. Det ville klæde Holm, Hansen og Laursen at tænke ud over deres respektive organisationers økonomiske interesser i ophavsretten og se på dens konsekvenser for det omgivende samfund.

Og så det med Politiken…

Ovenstående svar på tiltale blev sendt ind til Politikens debatredaktion i håbet om at få en debat om en ophavsret og ytringsfrihed i gang, der ikke var domineret af RettighedsAlliancens rygmarvsreaktioner.

Som svar skrev debatredaktør Niels Nørgaard imidlertid, at redaktionen har »meget pres på debatsiderne på grund af valget. Derfor stopper vi debatten for denne omgang.«

Det er håbet herfra, at den bliver taget op igen snarligst, så vi i fremtiden kan få en ophavsret til tjeneste for de mange og ikke kun de få.