nedefra og op

Blogpolitik: Koda erklærer danske musikbloggere krig

Der gror spinat i det musikalske vækstlag. Koda jokker i den og kræver beskyttelsespenge for YouTube-klip på »usolidariske« danske blogs.


Foto: The U.S. Army

Danske musikbloggere er »usolidariske,« skriver direktør for Koda, Anders Lassen, i et debatindlæg i Politiken. Kritikerne af Kodas nye blogpolitik er »snæversynede og trænger til at vågne op.«

Blogpolitikken går kort fortalt ud på, at bloggere skal betale Koda for at gøre musik tilgængelig, uanset at de har indgået aftaler med musikkens rettighedshavere og derudover ikke har nogen omsætning i forbindelse med deres skriverier.

Argumentationen i resten af indlægget er usammenhængende, grænsende til det pinlige. Lassen sammenligner bloggere, der bruger deres fritid til at skabe opmærksomhed om ny musik uden nogen økonomisk gevinst, med både Danmarks Radio, Roskilde Festival og »den lokale cafe.«

Problemet med blogpolitikken er, at den forsøger at trække penge ud af et kredsløb, hvor der i udgangspunktet ikke løber nogen penge rundt. Ikke-kommercielle foretagerne, hvor langt størstedelen af musikblogs hører under, er netop kendetegnet ved ikke at have nogen omsætning.

Blogpolitikken er, som Søren Storm Hansen skriver, udtryk for, at Koda vælger at fokusere enøjet på sine principper og se bort fra virkeligheden. I stedet for at koncentrere sig om at trække penge ud af de kredsløb, hvor der faktisk er penge i omløb, fx ved at få en aftale på plads med YouTube, går Koda efter musiklivets yngste spirer.

Der et stort potentiale i blogs generelt, men på nuværende tidspunkt er det et potentiale for en levende dansk internetkultur og ikke for økonomisk gevinst for Kodas medlemmer.

Dialog: Et tilbud du ikke kan modstå

At betale Koda for at lægge et YouTube-klip med musik på ens blog, svarer til at betale en gangster beskyttelsespenge. Selv om Koda inviterede de danske musikbloggere ind til dialog om blogpolitikken, er virkeligheden den, at bloggerne har fået et tilbud de ikke kan modstå. Ikke fordi det er godt tilbud, men fordi alternativet er at gå rettens vej, og i modsætning til Koda har musikbloggerne ikke deres egne ophavsretsadvokater ansat på fuld tid.

Blogpolitikken er i sin natur en trussel mod kommunikationsfriheden på internettet, i og med at det ikke er defineret, hvad en musikblog egentlig er. Er det blogs der kun handler om musik, eller skal blogs der kun en gang i mellem handler om musik, hvilket nok er hovedparten af danske blogs, også betale efter Kodas blogpolitik? Det tætteste man kommer på en definition af ordet ‘musikblog’ er, hvem Koda vælger at kræve penge ind fra.

Det står ligeledes ikke klart, hvorvidt mikroblogs som Twitter og Facebook tæller som blogs. I så fald skal rigtig mange danske Facebook-brugere pludselig betale Kodas bloggingafgift, når de poster musikvideoer fra YouTube. Og er profiler på bloggingsystemer som WordPress.com eller Tumblr.com dækket af Kodas blogpolitik eller er det kun hvis en blog har registreret et .dk domæne?

Adspurgt svarer Koda via Facebook, at de »er med på at det giver en hel række afgrænsningsspørgsmål :-) [sic] Det må vi bare forholde os til løbende. Det afgørende for os er, hvem der har ansvaret for det site, hvor musikken præsenteres og ikke hvilken server musikken trækkes fra.«

Hvis Kodas blogpolitik kun gælder musikblogs på egne domæner, er det latterligt overhovedet at bruge tid på at diskutere sagen, endsige for Koda at bruge kræfter på den, da det drejer sig om ganske få blogs og derfor et ubetydeligt økonomisk udbytte.

Hvis det derimod er brugeren som er ansvarlig for indholdet på fx. WordPress.com eller Tumblr.com, giver det Koda et afgrænsningsproblem, som organisationen ikke »bare« kan forholde sig til »løbende.« Der er ikke nogen principiel forskel på at have en blog på en tjeneste som WordPress.com og så at have en profil Facebook.

Musikbloggere forén jer! Eller…

Det er vigtigt at have organisationer der kæmper for kunstneres rettigheder. Det er imidlertid pinligt at se, at Koda ikke forstår at vælge sine kampe. Organisationen jokker først i det musikalske vækstlags spirende spinat ved at sende skyhøje regninger til danske musikblogs. For at redde sit image indbyder den så til dialog om sin blogpolitik for derefter at gøre i nælderne og kalde sine kritikere usolidariske.

Som en kommentar til kritikken af Kodas blogpolitik skriver Troels Abrahamsen, at lige som Koda og andre organisationer gennem hundrede år har organiseret sig i kamp for kunstnernes rettigheder, bør musikbloggerne danne deres egen organisation og kæmpe for deres rettigheder.

Problemet er imidlertid ikke organisatorisk, men snarere at organisationer som Koda forvalter et forældet juridisk system. Ophavsretten, med sin tildeling af monopoler på fremførelse og eksemplarfremstilling af værker er ikke opdateret til måden internettet fungerer på teknologisk, eller den måde det bliver brugt socialt til at udveksle kultur.

Blogpolitikken er udtryk for, at man forsøger at transplantere en forældet tankegang over på en innovativ teknologisk udvikling. Resultatet bliver, at den innovation, som musikblogs potentielt udgør, bliver kvalt ved fødslen. Hvis blogpolitikken ender med at blive håndhævet konsekvent, vil den, som Lukas Kaldan skriver, endvidere medføre, at danske musikelskere i højere grad vil benytte udenlandske musikblogs til at opdage ny musik, blogs som i meget lille grad gør det danske vækstlag tilgængeligt.

(Musik)bloggere forén jer! Seriøst.

Det er imidlertid ikke en dårlig ide for danske bloggere generelt at organisere sig omkring en fremadskuende internetpolitik. Organisationer som Koda og DMF står i dag, på trods af deres faglige rødder, skulder ved skulder med pladeselskabernes organisation IFPI i RettighedsAlliancen, og har derfor, som Claus Pedersen skriver, »fået en lektion i klassekamp for den kreative klasse.«

Hvor RettighedsAlliancen generelt står for en gennemført reaktionær internetpolitik, findes der heldigvis en lang række organisationer som står klar med bud på politikker der baserer sig på den innovation, som internettet tilbyder. Fx opdaterer Creative Commons ophavsretslovgivninger verden over med en licensstruktur der gør dem kompatible med internettets muligheder for at dele indhold.

Selvom Koda, i samarbejde med Creative Commons Danmark, har etableret en forsøgsordning der gør licenserne tilgængelige for sine medlemmer, følges denne mulighed med en klar advarsel om brugen. Det har, sammen med den besværlige proces, som det er for Kodas medlemmer faktisk at bruge licenserne, medført, at utroligt få medlemmer har valgt at benytte de facto standarden for lovlig deling og genbrug af kreativt indhold på internettet.

Koda burde spare kræfterne fra sin RettighedsAlliancen-inspirerede blogpolitik, og bruge dem på at udvikle nye modeller for musikbrug der udnytter internettes potentiale for deling af indhold, i stedet for at hæmme det.