I anledning af Kvindernes Internationale Kampdag blander Fri kultur sig i kønsdebatten med et bud på en fremtidens lederskikkelse.
Foto: Al Jazeera English på en Creative Commons BY-ND licens.
Fremtidens leder er en kvinde
Kampen er ikke slut, fordi kvinder og mænd på papiret (og det kun visse steder på kloden) har lige rettigheder. Vores forestillinger om lederskab er stadig baseret på billedet af den mandlige leder, også når kvinder indtager rollen. Det gør sig gældende indenfor såvel politik som virksomhedsledelse, inden for kunst og ikke mindst i hverdagslivet.
I dag handler kampen mindre om at tvinge statsapparater til at indrømme kvinder lige rettigheder og mere om at definere hvad det vil sige at lede. Magten til at definere ledelse sidder mænd stadig tungt på. At fremtidens leder skulle være en kvinde, betyder ikke at mænd ikke i fremtiden vil være ledere, men blot at de ikke i fremtiden vil lede som mænd.
Fremtidens leder er ung, veluddannet og velforbundet
Der er flere kvinder under uddannelse og færdiguddannede end nogensinde før i verdenshistorien. De tilegner sig mere faglig viden end alle kvinder tilsammen før deres tid. De kommende generationer af kvindelige ledere er teknologisk sofistikerede og derfor i stand til at trække på erfaringer på tværs af de traditionelle skel der hidtil har opdelt verdens mennesker: rig/fattig, hvid/farvet, mand/kvinde, indfødt/fremmed osv.
Fremtidens leder tilpasser ikke livet til arbejdet og indordner sig, sådan som mænd gennem generationer har gjort, men arbejder aktivt for at forandre de organisationer hun indgår i til bedre at tjene livet. Hun styrer ikke ovenfra men skaber produktive relationer fra midten. Mangfoldigheden af forbindelser giver fremtidens leder et globalt orienteret og lokalt fokuseret udsyn.
Fremtidens leder har ingen fremtid
Udsigterne til økonomisk og økologisk kollaps, global opvarmning, Peak Oil, befolkningseksplosionen og alle de uforudsete synergi-effekter mellem de forskellige snigende katastrofer vi kun har set begyndelsen af, efterlader fremtidens leder i et paradoks. Hun har både motivationen til at gøre en forskel og ambitionen om at forandre verden, men hun konfronteres samtidig med et uforudsigeligt kaos.
Verdens mest presserende problemer er i høj grad emner for kvindekampen. De er langt hen ad vejen resultaterne af en nærmest uendelig række af kortsigtede beslutninger, foretaget af mandlige ledere gennem de sidste par hundreder års historie. Denne historie er den største barriere for kvindernes fremtid.
For at få en fremtid, må fremtidens ledere først have en historie. I denne historie kan kampen for frigørelse, hvor kvinder gennem aktiv modstand har tvunget rettigheder ud af staten, kun udgøre et forspil.
Historiens mandlige ledere har til alle tider haft et uudtømmeligt reservoir af fortællinger om stærke mænd der traf store beslutninger, fortællinger der kunne forme deres fremtid. Kvindekampen kræver derimod, for at komme i gang for alvor, en fortælling der ikke definerer kvindelige ledere ud fra deres mandlige modstykker, men i sig selv som agenter for forandring.
En indrømmelse
Dette indlæg er skrevet af en mand. Ideen var oprindeligt at samle en række eksempler på de kvindelige ledere der efterlyses ovenfor, men den idé blev hurtigt droppet. Indlægget gør sig selv til offer for kritikken af ledelse der lægges ud med, nemlig at mænd definerer hvad det vil sige at lede.
Det er håbet at nærværende forsøg på at definere fremtidens kvindelige lederskab kan, afhængig af læseren, inspirere eller provokere til at lede efter eksempler på skikkelser, der kan definere lederskab på ny og være med til skrive en historie som kan give fremtidens kvindelige ledere en fremtid. Giv venligst dit bud på fremtidens lederskikkelser og deres karakter i kommentarsporet.
Glædelig kampdag!
*
[Indlægget er kraftigt inspireret af Paul Mason’s Twenty reasons why it’s kicking off everywhere. Hans indlæg kan anbefales som baggrundslæsning.]