Creative Commons Danmark inviterer igen til inspiration og debat. Den kommende salon handler om fælleder, fælleskaber, folkeskolen og fremtiden.
Foto: alphaducentaure
Creative Commons Danmark har været aktiv i over 6 år. Gennem de sidste to har den danske afdeling af den verdensomspændende almennyttige organisation arrangeret halvårlige saloner som har budt på oplæg og diskussioner om digital deling.
Den kommende salon handler om fællesskaberne omkring den fælled, som Creative Commons lægger fundamentet for med sine ophavsretlige licenser.
Det er muligt at høre oplæg om hvad der sker globalt inden for Creative Commons som organisation og om dens kulturelle perspektiver der rækker ud over selve licensstrukturen.
Salonen præsenterer også en ny bog, Creative Commons for alle, af Peter Leth, der vil fortælle om de læringsmæssige aspekter af Creative Commons i forhold til den danske folkeskole.
Til sidst vil der være mulighed for at deltage i en interaktiv proces, der sigter mod at inddrage Creative Commons’ brugere i den fremtidige udvikling af Creative Commons’ arbejde i Danmark.
Tid og sted
Torsdag d. 13. oktober, kl. 19-22 på Karrierebar, Flæsketorvet 57-67, 1711 København V.
Opdatering: Facebook-event.