nedefra og op

Roskilde Festival 575

Fri kulturs musikanmelder spændte ben for sig selv på Roskilde Festival 2011 og mikrobloggede samtlige af sine koncertoplevelser i haiku-format. Resultatet var følgende subjektive stemningsbilleder under musikalsk og anden påvirkning.


Foto: Bo47 på en Creative Commons BY-SA-licens.

Veto – Orange, torsdag
Først på orange
Tomgang i en halv time
Så gav de et hit

Frente Cumbiero – Cosmopol, torsdag
Frente Cumbiero
Cumbia for pengene
Hvor er bassisten?

Foals – Arena, torsdag
Kom for sent til Foals
Men det er jo moderne
Og jeg er hipster…

P.J. Harvey – Arena, torsdag
Ser PJ uden
Sort BH og rockguitar
Det er en ny krig…

Chase & Status – Cosmopol, torsdag
Det ser for vildt ud!
Hænderne er i vejret
For lille scene…

Bright Eyes – Arena, fredag
Danser til Bright Eyes
Helt omme bagved crowdet
Hvor de andre står

La Makina Del Karibe – Cosmopol, fredag
Rejser langt sydpå
Kulturekvilibrisme
I rød natkjole

Pause – fredag
Dagens dilemma
Portishead, Magnetic Man
Hvem er de bedste?

Portishead – Orange, fredag
Nostalgien vandt
Hypnotisk og sceneskræk
Helt oppe foran

M.I.A – Orange, fredag
tredjeverdenstech
danser på brændende jord
skyder mod himlen

Morgen – Teltet, lørdag
Perverst meget regn
Nu har støvet vist lagt sig
Ses vi til @Per_Vers?

Per Vers – Cosmopol, lørdag
Morgenkoffein
Ornli syg go showmanship
Der skal skabet stå

Little Dragon – Odeon, lørdag
Sympatisk drage
Sætter ild til min aften
Svensk science fiction

Yelle – Odeon, lørdag
Running for cover
Regnen fylder Odeon
Overraskelse

Calle 13 – Cosmopol, lørdag
Danser videre
Og leger kattehyrde
På tr(a)ettende vej

DeadMau5 – Orange, lørdag
Tramp i tismudder
Danser som druknede mus
Kommer Medina?

Afrocubism – Arena, søndag
Den anden verden
Blander sig med den tredje
Gør Picasso stolt

My Chemical Romance – Madkøen til Thailanna, søndag
Kemisk kærlighed
Går lige ind i hjertet
På en klam måde

Janelle Monáe – Cosmopol, søndag
Extravaganza
På den svedige måde
Men lyden er skod