Skift Bank Dag, som opfordrer bankkunder til at flytte deres penge til etiske banker inden 1. oktober, er i sig selv utilstrækkelig, men den rummer kimen til et tiltrængt politisk projekt.
Foto: Rob Stevens
»Tænk globalt, handl lokalt« har længe været maksimet for sociale bevægelser verden over. Fokus på konkrete handlemuligheder og strategiske mål inden for opnåelig rækkevidde gør, at man som aktivist ikke taber modet overfor alle de politiske og sociale problemer, som samfund verden over står over for.
Et aktuelt eksempel på »tænk globalt, handl lokalt« er initiativet Skift Bank Dag. I en kronik i Information opfordrer initiativtagerne til, at man som bankkunde gør sig bevidst om, hvilken type bank man har sine penge i og flytte dem til en mere etisk, bæredygtig og socialt ansvarlig konkurrent:
»Vi opfordrer alle til at tænke over, hvor deres penge er placeret, og til at skifte bank sammen med os inden den 1. oktober.«
Der er i skrivende stund 3593 facebookbrugere, der synes godt om initiativet, som også har fået opmærksomhed i landets trykte medier, såvel som tv og radio.
Bankerne handler globalt
Den problemstilling, som Skift Bank Dag tager op, kræver imidlertid, at man vender devisen for social aktivisme på hovedet. Det er ikke længere nok at tænke globalt. Der skal også handles.
Ligesom klimakrisen ikke bliver løst ved, at den enkelte forbruger ændrer adfærd og skifter til elsparepærer, forandrer det globale banksystem sig ikke, fordi en lille flok danskere skifter til mere bæredygtige, etiske eller socialt ansvarlige banker.
Indlejret i initiativer som Skift Bank Dag ligger ikke desto mindre en vision for en ideologisk genkomst, der kan gøre op med den neoliberale økonomiske vanetænkning, som ligger i ruiner efter finanskrisen, men som er skolelærdom blandt størstedelen af den politiske elite.
Visionen handler om, hvad stater er i stand til, hvis de spændes for et politisk projekt med klare mål. Et sådant strategisk mål er et grundlæggende opgør med finanssektoren. Det er ikke muligt at ændre det globale finansielle system uden at handle på de samme geopolitiske skalaniveauer som investeringsbanker og hedgefonde, og der er stater de eneste realistiske bud på handlekraftige aktører.
For at stater kan tage opgøret op med finanssektoren, kræver det til gengæld politikere, der er i stand til at styre staterne efter strategiske mål, som ikke er defineret på finanssektorens præmisser.
Fremtidens politiske partier
Samtidens absolut største samfundsmæssige problem er en grundlæggende mangel på politisk fantasi. Visionære politikere er efterhånden ikke til at få øje på, og selvom kreativitet er et ord politikere elsker at bruge, når de taler om, hvad vi skal leve af i fremtiden, er der ikke umiddelbart udsigt til politisk innovation inden for de gængse partipolitiske rammer.
Problemet kommer til udtryk i en række akutte behov. Der er behov for…
… politiske projekter, der ikke blot handler om at vinde magten til at administrere statsapparatet.
… politiske strategier, der ikke blot handler om at følge og kommunikere til en folkelig opinion.
… politiske visioner for et samfund, hvor fremtidige generationer er bedre stillet end nutidens.
Antropologen Andreas Lloyd har påpeget en seks processer, som er med til at dræne det politiske system for fantasi:
Først og fremmest giver den valgkampsorienterede mediemaskine, som det moderne politiske parti er blevet til, ikke plads til ideudvikling, da åben debat om politiske ideer bliver betragtet som mangel på handlekraft.
Dernæst hæmmer den stramme partidisciplin, der forventes af medlemmerne i loyalitet overfor partiprogrammet, selvstændig tænkning og kritisk stillingtagen.
Den tredje drænende proces er de endeløse intriger, der er forbundet med politiske hierarkier, hvad man kan kalde den politiske dramatik.
Dertil kommer, at det frivillige politiske arbejde, for det fjerde, er kedeligt bureaukrati, mens, for det femte, at det sjove politiske arbejde, ideudviklingen og kommunikationen, er professionaliseret.
Sidst men ikke mindst er der langt mellem de folkevalgte politikere og så de lokale partimedlemmer, der får dem valgt ind i de enkelte valgkredse.
Den enorme træghed forbundet med at handle gennem et politisk parti afholder i dag de fleste danskere, selv de mest politisk bevidste, fra overhovedet at forsøge at påvirke det politiske system indefra.
Open-source politik
Den eneste kilde til visionær politik, der er ikke er drænet for energi, er de borgerinitiativer, der kommer nedefra og op. De politiske partiers største udfordring i fremtiden bliver at finde nye måder at kanalisere almindelige borgeres politiske kreativitet opad og konkretisere den i politisk handlekraft, der rækker ud over, hvad græsrødder er i stand til at organisere selv.
Man kan drage paralleller til den måde open-source projekter fungerer på. Projekter som Linux, der kører på størstedelen af de servere, der er forbundet gennem internettet, Firefox og Chrome, der sammen udgør over halvdelen af de foretrukne browsere til at navigere world wide web og Android, som findes på over halvdelen af verdens smartphones, er sammen med tusindvis af andre open-source projekter succesfulde, bl.a. fordi de er i stand til at optage designideer udefra og ikke mindst nedefra.
Fremtidens politiske partier kommer kun til at blive succesfulde, hvis de er i stand til at indfange, udvikle og implementere de ideer, som opstår blandt borgerne, der er de egentlige politiske innovatører, og i et skalaniveau, som borgerne ikke af sig selv er i stand til handle på.
Hvis der er noget, som brillerer ved sit fravær under den nuværende regering, er det et politisk projekt baseret på kreativitet og innovation. Man behøver imidlertid ikke kigge særligt langt, for at få øje på sådanne projekter. Initiativet Skift Bank Dag er et godt sted at starte. Det er politisk fantasi i sin rå tilstand. Det er op til de folkevalgte politikere at udkrystallisere den rå politiske fantasi i en klar vision, der kan sætte mål for et politisk projekt.